Når livet tager en drejning.

Fornyelse og tanker.

Når livet tager en drejning, som tidligere skrevet, tænker man også anderledes.

Nytænkning er sundt, jeg har valgt at tage mange tanker til handling, men naturligvis med et skridt af gangen. Så meget er blevet lavet om i min hverdag, kosten bl.a. Den er ændret og vi levet mere sundt, hvilket også kan mærkes i kroppen, der er mere energi og med det også mere glæde.. 🙂

Nu besluttede vi så at huset vi bor i også skulle mærke den energi og glæde, så vi er gået i gang med malepensler og tapet.. Sikke en smuk forandring stuen fik. De kreative tanker og ideer blev ført ud og stuen blev mere “levende”. Billede følger i opslaget. Vi har planer om at male/renovere hele huset, men igen med små skridt og et rum af gangen. Udenfor på gården har vi en fold, i den tænker vi at der skal små geder ind. Børnene vil gerne foruden de dyr vi i forvejen har, gerne have sådan et par, som de kan gå og kæle med. Så folden har mine to sønner været i gang med at ordne hegnet omkring. Vi håber så på, at vi kan være heldige at finde et par søde gedekid til foråret. Vores køkkenhave fik vi desværre ikke meget ud af i år pga af tørken, men hvem ved hvad vi finder på der i løbet af efteråret? Men det vil jeg vende tilbage til, når beslutningen er taget.

Nytænkning kom der også i forhold til min formandspost i vores organisation, som hedder Nordjysk Humanitærhjælp Køge Lokalafdeling. Her har vi bl.a doneret tøj til Krisecentre for udsatte kvinder og børn. At se den glæde og taknemmelighed hos personalet, da vi kom med tøjet betød meget for os. Så det er noget vi samler ind til. Det at hjælpe andre som står i nød, er også en af de ting som betyder meget for mig. Foruden at samle tøj, sko, legetøj m.m til udsatte familier, så samler jeg også bamser ind til vores organisations årlige sommerlejr for udsatte børn i Danmark. Alle kan komme i en uheldig situation og miste enten alt hvad de ejer, eller miste alt. Livet kan tage en drejning for os alle og sker det, er det dejligt at vide, at der findes mennesker som vil hjælpe og gøre en forskel.

Jeg elsker livet og vil leve det fuldt ud og jeg gør det. Sammen med de mennesker som betyder alt for mig. Min familie og venner.

 

Vores skorsten i stuen, som før var kedelig og smudset. Nu står den smukt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når livet tager en drejning.