Så skete det..

Tilbage igen..

Hej..

Så er jeg tilbage igen, ved godt det er noget tid siden sidste blog indlæg. Men der har været nogle ting, som gjorde jeg lige måtte lukke lidt ned for at passe på mig selv. Bl.a mistede jeg et kært familiemedlem, hvilket også har fået mig til at tænke mere over livet.

Så i dag skal være positivt. Jeg har været på “tøsetur” med min voksne skønne datter, vi tog en tur til Roskilde, gik på Ro’s Torv hvor vi startede med en fantastisk skøn Brunch på ” The Spot Cafe “. Et lækkert økologisk lille spisested, hvor smil, service og kvalitet står øverst hos de meget søde ansatte. Hyggen på det lille spisested er så afslappende, at vi brugte en time der og derved nød vores Brunch. Da vi havde indtaget vores måltid i de smukke omgivelser og talt om dagens planer, takkede vi personalet for den gode mad og service. Herefter fortsatte vi turen til en butik, hvor jeg skulle købe et par sko til min store søn, som han gerne ville have. Herefter tog vi til øvrige butikker og min datter fik købt lidt til sig selv og jeg fandt lidt til min yngste dreng. Vi fik nogle gode timer til at gå på Ro’s Torv  inden vi besluttede os for at gå lidt rundt i byen og her må jeg nok erkende, at min geografi ikke er af den bedste. Da vi forlod Ro’s Torv ville vi se nærmere på andre steder og valgte så at gå en omvej. Det blev så en ekstra lang omvej, da jeg beklageligt gik forkert.. Nå men intet er så skidt, det ikke er godt for noget andet. Min datter tog det hele med et grin og sagde, at den slags fejl giver ekstra motion. I alt gik vi ca 6 km. Det tæller jo også. 😀

Da vi endelig kom hjem, stod den på hygge med vores hund, som bestemt også mente der skulle leges. Så en god halv time med løb og boldspil, så gad han ikke mere.. Jeg gik så ind til vores 3  kaniner med nyt mad og vand, samt fodrede vores høns.. Alt imens vores hund stod og kiggede meget interesseret på.

Efter dette var klokken efterhånden blevet så mange, min mand kom hjem fra job og  det var tid at tilberede aftenens menu: Kylling med frisk salat. Resten af aftenen står vist på afslapning med TV.

I morgen kommer atter en dag og så er det weekend. I næste uge står den bl.a på fitness og svømning.

Ønsker jer en rigtig god weekend, når I når dertil.

Billedet i dag er fra min datters og min tur på ” The Spot Cafe” på Ro’s Torv i Roskilde.. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så skete det..